top of page

Na Zdorovie!


Muren er faldet! …nuvel, der har været tale om lyssky whereabouts for russiske internet-trolls og tanks, men den kolde krigs jernnæve hører trods alt fortiden til. Sovjettiden, hvor meningsløs planøkonomi fik lov at lægge sin klamme hånd på hundrede og tusinde år gamle vinregioner i østlandene, ligger årtier tilbage, og vi kan igen boltre os i vin af høj kvalitet fra Østeuropa.

Lande, som de fleste af os kun kender fra melodi gran prix og historiebøger – Bulgarien, Ungarn, Serbien, Slovenien og Georgien – er på vej tilbage mod fordums storhed. Ikke som supermarxister eller flødetenorer, men som nogle af verdens fineste vinområder.

Blot 100 år tilbage var områder som Tokaj i Ungarn et af verdens bedste. Selveste Churchills favorit-vin var efter sigende rødvin fremstillet på den bulgarske Melnik. Og senest har fremstilling i kæmpe amfora-lerkrukker af fx orangevine fra Georgien og Balkan fået en gevaldig genfødsel blandt naturvins-hipstere.

Østfrontens vinmetier er langt fra noget nyt. Kvaliteten er nu på vej tilbage, men hvordan omfavner vi frikadelle-danskere etiketter påskrevet Frankovka, Kekfrankos, Tsolikouri og Furmint, når det er langt lettere at læsse en vammel-sød australsk bag-in-box Shirazzzz ned i vognen…?

Op og ned i øst?

Indrømmet, det er lidt af en jungle – alene i Georgien findes 525 indfødte druer - så jeg allierede mig med landets mest velassorterede østvins-forhandler, Stefan Jensen fra Terroiristen. Hans bedste råd er ”gå langt uden om de internationale sorter” og ”styr udenom de store ambitiøse producenter”. Vælg i stedet de lokale druetyper og små terroir-tro producenter. Det er dem, der giver de mest interessante resultater. For, som Stefan siger, hvis østvin skal give mening, bør vinen have noget nyt at byde på – ikke blot være en slap kopi af kendte, europæiske vine.

God pointe, Stefan, men det kræver et minimum af indføring i steder og ikke mindst druenavne, der får tungen til at gøre knuder allerede inden første tår.

Vinkortet i Østeuropa

Østeuropa er langt fra homogent, men spænder over et kæmpe geografisk område. Der er mange forskellige indfødte druesorter og store forskelle i jordbunds- og klimaforhold. Og der er forskel på, hvor hårdt ramt, regionen har været af sovjetternes ignorante tilgang til vin (jo mere billigt sprøjt, jo bedre).

Ungarn og Slovenien

Formåede begge at opretholde en vis kvalitetsproduktion under Sovjets indflydelse og var hurtigt tilbage til topformen fra før 2. verdenskrig. Ungarn har udover åbenlyse fordele som Tokaj og Eger en gastronomisk scene i rivende udvikling, og mange spændende unge producenter. Slovenien er måske nået længst, og giver den gas på den internationale vinscene med fremragende vine, ikke mindst hvide og orange.

Tjekkiet

Up-and-coming vinnation med shooting stars som Milan Nestarec, der på kort tid er skudt frem med fremragende vine. Hold øje med ham og Tjekkiet – her kommer til at ske ting!

Georgien

8.000 år gammel vinnation. Efterhånden flere vine på det danske marked, bl.a. de berømte georgiske orange-vine, som følger med enhver fuldskægget københavner-hipster-sommelier. Stærkt på vej frem båret af naturvinsproducenter, der fremstiller efter den traditionelle metode i de store ler-amfora.

Bulgarien

Bulgarien har spektakulære distrikter, der giver grobund for store vine. Indtil nu er der endnu få, som realiserer potentialet, fx Borovitza fra Nordvestbulgarien og Stefans eget hyggeprojekt, Melnikon, fra det sydvestlige Bulgarien.

Serbien

Er svær at opdrive på det danske marked. Men kig efter druerne Kekfrantos og Kadaka (se nedenfor) og find saftige, lette balkan-basser.

Druerne og de knap så mundrette navne

Gå som nævnt efter lokaldruer, men skal du vælge Pinot Noir, så vær opmærksom på, at den kan opføre sig lidt anderledes i øst. Den er ofte meget mere sødmefuld end i traditionelle lande, det gælder fx i Rumænien.

Blaufränkish/ Frankova/ Kekfrankos Den fra Østrig velkendte Blaufränkish findes i både Tjekkiet (Frankovka kaldes den der) og ikke mindst i Ungarn og Serbien (under navnet Kekfrankos). Her giver den elegante vine med fin, lys frugt og samtidig et krydret præg. Helt klart på min favorit-liste.

Kadarka Udbredt blå drue fra Balkan – giver lettere, friske vine med elegance og finesse i de bedste eksemplarer fra Serbien og Bulgarien.

Furmint Er den helt store grønne drue fra Ungarn, som må betegnes som en af verdens bedste druer til fremstilling af ranke, tørre og i søde hvidvine. Druen er ganske udbredt og giver fantastiske resultater fx i Tokaj, Eger og Somló. Kan minde lidt om Riesling.

Grüner Veltliner/ Veltlinske Zelene Kendes bedst fra Østrig, men giver også interessante resultater i hænderne på nogle få dygtige producenter i Tjekkiet (Veltlinske Zelene er navnet på de kanter). Lidt federe i udtrykket end Furmint og med knapt så markant syre. Zelen

Sloveniens Zelen er en sjælden, indfødt sort, som kan give meget interessante hvidvine i Vipava dalen. Stram vin med mineralitet og syre.

Tsolikouri, Rkatsiteli, Mtsvane og Tsitska De georgiske orange vine er blevet super populære, ikke mindst på grund af indfødte sorter som fx Tsolikouri, Rkatsiteli, Mtsvane og Tsitska. Gå efter de traditionelt fremstillede, som er lavet på nedgravede ler-amforaer, der ligger fra efterår til forår.

Kiralyudvar, Furment Sec, 2015, Ungarn

Klassisk furmint-hvidvin fra Tokaj i Ungarn. Virkelig fin syre med tilpas restsødme ligesom man kender fra en klassisk tysk Riesling. Super flot vin i nærmest perfekt balance. Jeg har fluks et nyt fortsæt for 2018, og det er meget mere Furmint fra Tokaj – nu skal der bestilles kasser hjem! DKK 199,- hos Terroristen.

Burja Beja, 2016, Slovenien

Moderne producent fra Vipava på en historisk blanding af Rebula, Malvasia og Lascke Riesling (Weltriesling i Østrig). Frugtig, kraftig, parfumeret og let oxideret (uden at det bliver irriterende) – kan minde om en hvidvin fra Jura. Kom bedst til sin ret til en varm fiskehovedret. DKK 195,- hos Terroristen.

Mtsvane Amfora, 2015, Georgien

Fra producenten Vaziani i Telavi på druesorten Mtsvane. Produceret efter den 5.000 år gamle amforametode, hvor vinen graves ned i lerkrukker efter endt høst. Orangevin, men langt mere rank og frisk end andre orangevine, jeg har mødt. Associationer til Retsina og harpiks, da vinen har en vis skarphed. Får lyst til at nyde den i solen med ost, salt skinke og mandler – det vil fungere rigtigt godt. DKK 150,- hos Korsholm Vin.

The Collective, Kadarka Nagy-Krisztus, Serbien

Let, hindbær-agtig og meget saftig sag på Kardarka-druen fra Oszkár Maurer og The Collective, som både dyrker naturvin i Ungarn og i Serbien. Vinen er helt sin egen, og kan uden problemer nydes uden mad, fremstår nærmest som en tørst-slukker., og minder mest af alt om Beaujolais (hvis den altså skal minde om noget). DKK 225,- hos Terroiristen.

Kadarka, Gamza 14, Bulgarien

Gamza er den bulgarske betegnelse for Kadarka-druen. Fra Borovitza i Nordvestbulgarien. Er ligesom The Collective super saftig og læskende, men med lidt mørkere røde bær, behagelig frugtsyre og lidt mere karakter. Kardarka ryger også fluks på listen over must-do-more! DKK 139,- hos Terroisten.

Vino Di Melnik, 2015, Bulgarien

Danskproduceret på grænsen til Grækenland, men giver alligevel vine som er elegante, mineralske og lette, også selvom den er rød. Druen er Shiroka Melnik, der er blevet klonet i mange retninger (fx Melnik 55). Minder måske lidt om Poulsard fra Jura (igen – hvis den skal minde om noget). Hindbær, spinkel, saftig og lidt lakridset. DKK 175,- hos Terroiristen.

Spern Steiner, Wetzer 2011, Ungarn

På druen Kékfrankos (Blaufränkrish i Østrig) fra producenten Peter Wetzer, der laver mange labre ting. Kødfuld, kraftig, men samtidig super elegant rødvin. Pinot Noir-noter med tilbagelænet og lun attitude. Skulle smage et halvt glas og endte med at dele flasken med min mand over en halvfilosofisk snak om livet – den slags laber-vin! DKK 250,- hos Terroristen og hos Magnus & Søn.

Tags

bottom of page