top of page

Konverteret til tang


Enig! Jeg bliver også lammet af træthed, når sekteriske typer insisterer på at belemre mig med deres (ofte ny-) vundne hellighed. Vittigheden om veganeren eller crossfitteren, der vil pådutte dig deres unikke forhold til mad eller træning inden for de første fem minutters samtale, er sjov, fordi det er sandt. Nu er der så bare sket det, at jeg selv er blevet konvertit. For sådan en Barolo-, bøf- og firhjulstræks-elsker som mig er blevet tang-type. Forført af de farligste agitatorer af alle: passionerede typer med logiske argumenter.

Når jeg ikke spiser, drikker og skriver, lige hvad jeg har lyst til, så har jeg virksomheden Haps, der hjælper seje fødevarevirksomheder med kommunikation og koncepter. Her møder jeg dagligt spændende folk, som alle har én ting til fælles: De brænder vildt for en sag. Sådan gik det til, at jeg blev rekrutteret til tang-bevægelsen. Af en karismatisk, hollandsk serieiværksætter, der har en vision om at erstatte en række kendte dagligvarer med tang.

…men jeg kan jo ikke lide tang!

Min første tanke var, at tang er for helsetyper. At alle os, der går op i velsmag, luksus og lækkerhed ikke behøver at ligge og rode rundt med ildelugtende tangsnask i vandkanten. Det var en vildfarelse, må jeg erkende. Der findes flere end 10.000 arter tang, så det der med ”bare ikke at kunne lide tang”, er lidt det samme som at sige, at man ikke kan lide grøntsager. For tang kan smage af alt fra courgette til bacon.

Fri mig for sekterisk frelsthed

Smag er ikke et argument, men så er der hele den der frelsthed. Hvorfor fx erstatte pasta med tang – pasta smager jo mega-godt. Ok, pastaen koster en løbetur, rent kaloriemæssigt, men man kan jo bare spise mindre af noget andet. Eller i virkeligheden mere af noget andet, for hvad med vitaminer, mineraler, protein, fibre, omega3, 6 og hvad ved jeg. Hov, det har tangen også. Samtidig med at den er kaloriefattig og kamp-mættende.

Gak at gå fra samlere til landbrug?

Så er der alt det med at redde planeten, orker man egentlig det henover aftensmaden? Igen står argumenterne i kø. For den måde, vi producerer mad på i dag, er lidt uhensigtsmæssig – måske endda helt gak. Hvorfor bruge så mange ressourcer på korn eller at holde køer? Lidt af en omvej for at sikre vores daglige ernæring, når man tænker på samlerfolket, der ikke var besværet med agerbrugets genvordigheder.

Nogle kalder sågar overgangen fra samlersamfund til landbrugssamfund et af de største selvmål i verdenshistorien. Vi har gjort det for bøvlet for os selv at skaffe mad. Det er så der, hvor du bare kan hive tang op af vandet. Uden bøvl, biks og baks. Nogle sorter gror flere meter på få måneder helt vildt og af sig selv. Vildt nok. Jeg er stadig vild med bøf, Barolo og firhjulstrukne banditter, men jeg må erkende, at der er noget ved at gentænke den måde, vi producerer og tænker mad på. Èn måde er at gå tilbage til tang.

Lækre, vilde tang-typer

Der er som sagt flere end 10.000 arter makroalger – eller tang – på verdensplan. Herhjemme har vi 300 arter, så det er ekstra skørt, at mange kun kender tang fra sushi eller asiatisk tangsalat. Der er i dag en god håndfuld virksomheder, der sælger mange forskellige typer tang på det danske marked. Så det er til at få fat på uden at iføre sig waders og svømmebriller.

Så skal du bare lære at bruge tangen i dit køkken. Personligt har jeg selv måtte lege lidt med det, før jeg har fundet min måde. Men her er et par gode eksempler på tangprodukter, du let kan luske ind i din hverdag.

Sukkertang

Sødlig, mild tang med den typiske saltede umami-smag. Findes fra Nordsøen til vestlige Østersø. Prøv fx Sukkertang fra Nordisk Tang. Smuk, ravgylden farve og en mild smag. Sukkertangen har fået sit navn, fordi den udskiller et sødt-smagende stof kaldet manitol. Rar i supper, salater eller som drys på ægget. Eller rist den ligesom søltang og få sprøde tangchips. Køb online hos Nordisk Tang til 39,- for 15 g.

Vingetang / nordens wakame

God som smagsforstærker i fx gryderetter og supper. Findes i opskyl langs kysterne i Limfjorden, Skagerak og Nordsøen. Vokser i Nordatlanten og ved den norske sydkyst. Kan fås flere steder, fang fx din Vingetang hos Gourmettang.dk. Fin struktur som søltangen, indgår typisk i misosuppe, og er kendt fra fiskehandlerens ”Wakamé tangsalat”. Køb online hos Gourmettang til 50,- for 50 g.

Søl /havets bacon

Intens tang, meget salt, kraftig umami-smag. Findes i Nordsøen til Bælthavet og Østersøen vest for Bornholm. Prøv fx I sea bacon fra hollandske Seamore, som jeg kender rigtigt godt, da deres stifter Willem var ham, der først smittede mig med tang-entusiasme. Deres ”I sea bacon” er søltang, som stegt både smager og knaser som bacon. Jeg er selv glad for at anvende den i risotto. Fanges i Irma til 64,95 for 75 g, der holder til ca. 10 portioner.

Blæretang

Smager meget af skaldyr. Findes fra Nordsøen til den Botniske Bugt. Kan høstes hele året men har højest C-vitaminindhold om efteråret og højest A vitaminindhold om sommeren. Blæretang er den brunalge, der indeholder flest antioxidanter. Brug den som bouillonterning i skaldyrssuppe, med dampede muslinger eller frisk i salat. Fang Blæretang hos Nordisk Tang til 60,- for 25 g.

Remmetang / havspaghetti

Smagsneutral havspaghetti med ”bid”. Vokser ikke i Danmark, men fx i Irland. Lidt sværere at få fat i herhjemme, men prøv fx I sea pasta fra Seamore. Tangen smager ikke rigtigt af noget, men er mere et grønsagsbånd, der smager af det, du blander den med, fx en cremet ostesovs. Hjemme hos os fungerer den bedst for børnene iblandet almindelig pasta, og er herlig som fx nudel i ramen-suppe. Fanges i Irma til 59,95 for 100 g.

Savtang

Skaldyr og nøddesmag. Findes i Nordsøen og Østersøen til Gotland. Køb din Savtang fra Læsø tang. Savtangen har en lidt sødlig smag, der kan bruges som granulat eller i småstykker. Tilfører enhver sammenkogt ret en herlig umami-smag. Asiatiske supper er oplagte, men også i en klassisk fransk bouillabaisse. Køb på nettet tofteladen.dk 25,- for 10 g.

Tags

bottom of page