Årsregnskabets time: Fik du spist og drukket ordentligt?

Det gik susende stærkt – men den er god nok, et år går på hæld, og det er tid at gøre året op. I disse datatider er det dog hurtigt ordnet. Et blik på dit Garminur, din skattemappe og din Instagram-profil fortæller dig lynbørge, hvor mange kilo du har taget på, hvor mange grå hår, der er kommet til samlingen, hvor stort over- eller underskud, du har lavet, hvem du fik set for lidt til, hvor mega-instafedt, det hele var – og hvad du selv ved, der gemte sig lige bag de mange hurra-updates med hashtagget #instagood.

Årsskiftet er tid til refleksion

Og som madøre er der ét årsregnskab, der særligt godt indikerer, om året har været yay eller nay: Fik du spist og drukket ordentligt? Jeg lovede mig selv sidste år, at jeg ville have meget mere af alt det gode. Til det må jeg bare melde tjek!

I gode venners selskab har jeg fået langt mere kaviar og akvavitcocktails i år end de fleste andre år. Jeg hjalp min far med at tømme hans vinkælder for gamle Margaux-vine, som vi sammen nød i aftensolen ved Vesterhavet. Jeg har jagtet trøfler i Toscana med ungerne. Spist virkeligt mange fredags-is med min lille datter. Knaset biogrønt med min mor på hypede restauranter i New York. Og nydt et godt glas Gaja-Barolo helt alene med mig selv.

Året er bugnet med lækre, smagsfulde, til tider luksuriøse, andre gange blot gode, gedigne madoplevelser sammen med nære og kære. Og det, kære læser, fortryder du aldrig. De oplevelser giver stensikre sorte tal i det samlede årsregnskab.

6 nytårsfortsætter for 2019

Min plan for 2019 er klokkeklar: Jeg skal spise og drikke ordentligt! Alene eller sammen med dem, jeg holder af. Her får du listen over seks ting, der helt sikkert står på menuen.

Gammel vin Man siger, at 80 % af al vin bliver drukket kort tid efter, at den er indkøbt. Heri er jeg også skyldig. Hvert år er det mit nytårsfortsæt at nyde mere gammel vin, og ikke mindst at købe flere vine til lagring fremfor til forbrug. Og i år er det faktisk lykkedes mig at prioritere langt flere vinoplevelser med alder. Særligt italienske og franske vine, der er lavet til majestætisk aldring, får de helt særlige tertiære noter af læder, kaffe, chokolade, trøffel og muld. Så i år skal jeg gå amok i Bordeaux’ højre og særligt venstre bred og støvsuge Piemonte og Toscana. Nyligt fandt jeg igennem mit arbejde også ud af, at Sydrhones Gigondas-område kan opnå helt burgundiske dimensioner efter 15-20 år. Og det er jo meget belejligt, nu hvor kineserne og russerne har opkøbt hele Bourgogne, så selv den spinkleste lille pinot noir starter på flere hundrede kroner. Der er nok at tage fat på, men jeg er klar. Og husreglen er klar, køb én gemmevin, hver gang du køber en drikkevin (øh, og lad så være med at åbne gemmevinen). Her et af årets vinhøjdepunkter: Pessag-Légnan (Grand Cru Classé de Graves) i min egen årgang 1979 – hvilket jo altid er hyggeligt.

Dåsefisk

Nytårsfortsætter behøver ikke at være af oligarkske dimensioner, for udover kaviar, har 2018 også stået på smeltende, velsmagende konserveskræs. Bølgen af kvalitets-dåsefisk er for længst skyllet ind over os, og sardiner, tun, muslinger og blæksprutter fylder godt på naturvinsbarerne i København. Med god grund, for er det gode, stangfiskede produkter, veltilberedte og vedkrydrede, kan du hurtigt føle dig forkælet, privilegeret og fri som en ren Troels Kløvedal på de syv verdenshave, mens du guffer smeltende konserveskræs. Som fx de her labaner fra Grondals.dk

Kaviar Er jo teknisk set også dåsefisk, men en af de lidt værre guilty pleasures -hvis man spørger revisoren. For kaviar er bekosteligt, men Oscietra fra den relativt nye kaviarproducent på markedet, Rogn, er hver en øre værd. Smeltende, sorte, olierede, nøddeagtige fiskeæg, der giver lige dele cremet og fyldig mundfølelse med en balanceret, salt og mild kaviarsmag. Uhm! Spis med blinis. På cremede jordskokker. Alene. Eller med en syleskarp, moderne kommenakvavit.

Gå efter verdensklasse

Måske du fornemmer et tema, og er der ét, så er det helt sikkert at spise ordentligt! Ikke i Emma Gadsk forstand med telefonbøger under armene, men i form af at vælge de rette produkter og producenter. Chokolademanden Mikkel Friis-Holm er en af de rigtigt gode folk, som år efter år vælger chokoladebønner af høj kvalitet fra bønder, som får den rigtige pris for deres bønner, og som har gode vilkår at arbejde under. Herefter får Friis-Holm chokoladen den tid, det tager at fremstille høj kvalitet, helt præcist 5-7 dage mod industriens få timer. Friis-Holms chokolader er præget af kompromisløshed, og måske derfor har han netop vundet guld i VM for chokolade – for 6. gang i streg. I 2019 vil jeg vælge mere verdensklasse, og mindre Marabou.

Biodynamisk grønt Skal vi blive ved emnet kvalitet og god smag, så kan jeg konstatere, at jeg (formentlig som en af de sidste i gourmet-Danmark) har fået øjnene op for biodynamiske grøntsager, og hvor kæmpestor forskel, der er på en industri-gulerod og en bio-gulerod. Nuvel, den kommer i flere former og farver, og formentlig med mere jord på, så du er nødt til at skrælle den. Men så får du altså også både knas og smag for alle pengene. Jeg skal være den første til at tilstå, at jeg fnisede lidt af alt det Steiner-halløj med nedgravede kohorn med komøg og månebaner. Og selvom jeg fortsat ikke helt forstår, hvordan Steiner-filosofien kan skabe så markant bedre landbrugsprodukter, så har jeg bare smagt vidunderlige grøntsager, som netop er biodynamiske, fx fra Kiselgården. Knasende grønt af høj kvalitet gør det alt andet lige lettere at spise mere grønt.

Trøfler

Sidst, men ikke mindst, så skal jeg helt sikkert også have flere trøfler i 2019. Jeg var så heldig, at jeg i året der gik, blev introduceret til Trøffel-Dario, som leverer trøfler til fine folk som fx Geranium. Sommertrøfler, efterårstrøfler og når tiden er rigtig, de vampede hvide trøfler - Tuber Magnatum – er altså kun en sms væk. Spids trøffeljernet og sæt i gang.

2019 skal nok blive en ordentlig omgang!