• Black LinkedIn Icon
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

Haps pr og kommunikation | Anne Køster | CPH Food Space | Slagtehusgade 11 | 1715 København V 

+45 24 63 98 54 | anne@annekoster.dk

Den store nordiske rus

April 1, 2017

Påsketid er akvavittid – og oh, der er intet, der gør godt som en akvavit, eller snaps, som den ofte bliver kaldt i folkemunde. Intet varmer så langt ned i tæerne, giver farve i kinderne, eller løfter taget som akvavit. Men akvavit er ikke bare akvavit. Her giver vi vores lille introduktion til en kærlig og respektfuld behandling af en af nordens ældste nydelsesmidler.

 

Aqua vitae, akvavitten, Livets Vand

...eller snapsen, som den lidt fejlagtigt bliver kaldt i folkemunde, har altid haft noget nærmest magisk over sig. ”Uddødelighedens eliksir forlænger livet, fjerner dårligt humør, fornyer hjertet og holder én ung”, skrev munken, der i 1200-tallet begyndte at destillere vin og frembringe den første akvavit.

 

Jeg skal da love for, at det dårlige humør forsvandt og hjerterne bankede, da danskernes akvavitforbrug kort efter tog fart. 1600-tallet er i dag bedre kendt som ’Den store nordiske rus’, for her blev hjemmebrænderierne hvermandseje. Kongen måtte i denne periode forbyde beslutninger truffet efter kl. 10, for her var de fleste simpelthen for fulde. Danmark var helt og aldeles overgivet til snapsificeringen og Den store nordiske rus.

 

Men hvad skete der så?

I dag skamfryser vi snaps og akvavit, så vand og spiritus knap nok kan hænge sammen. Smagen, den er for længst forduftet. Men konsistens, duft og smag synes også at være lige meget, for i dag er formålet først og fremmest, at akvavitten skal tyres ned, før du hverken kan nå at blinke, smage eller dufte noget som helst. Og uha, hvor vi synes, at vi bliver fulde af djævelskabet. Det er som om, vi ikke selv kan nå at følge med. Nej, hør nu her – akvavitten er blevet skamredet for længe!

 

Nuvel, akvavit er måske ikke kuren mod alt ondt, som munkene troede. Men i min optik er og bliver den livets vand. Intet gør godt som en akvavit. Intet kilder i tæerne, giver farve i kinderne og løfter stemningen til uanede højder. Så lad os nu lige tage og behandle akvavitten ordentligt. Servér den ved en anstændig temperatur (køleskab eller derover). Kombinér den med netop den fedme, fylde og krydderier, som netop den snaps, du nyder, fortjener. Nip til den, smag på den, tag den alvorligt, og læn dig så tilbage og nyd den store nordiske rus.     

 

 

All time favorite. HARALD JENSEN:

Harald var oprindeligt den originale ”Rød Aalborg”, som blev lanceret i 1863, opkaldt efter kunsteren Harald Jensen. Egentlig en utrolig kompleks akvavit med smag fra kommen, anis, allehånde, galangarod, ingefær og pomeransskal. Alligevel fremstår den ”ren” og elegant, og nydes bedst lettere afkølet (5 grader). Velegnet til fede, krydrede retter, fx den traditionelle karrysild med æg eller røget ål med røræg.

 

Ækvator-klassikeren. LINIE AKVAVIT:

Siden 1821 er Linien produceret efter samme opskrift og er blevet sendt 2 gange over ækvator. Personligt har jeg altid tænkt, at det med sejlturen var et marketing-stunt, men for nyligt smagte jeg ved selvsyn en Linie før turen over ækvator, og en efter turen. Her må jeg sande, at bølgernes rysten af sherryfadene, temperaturudsvingene og de forskellige terroirs, som sejlturen bidrager med, rent faktisk gør en kæmpe forskel! Den gyldne akvavit har smag af kommen, stjerneanis og sherryfade og er lettilgængelig. Linien går godt til røget fisk, fx laks. Servér ved stuetemperatur eller køleskabskold.  

 

Sommerpunchen. GRILL SNAPS:

Denne akvavit er designet til grillaftenen. Overraskende blomstrende, frisk og feminin. Smag af kommen, koriander og anis, vanilje, pomerans og hyldeblomst. Udviklet til at matche grillet/stegt kød, grillet fisk og grønt og grill-marinader samt sennep og ketchup. Personligt ser jeg den mere som en kold haps på terrassen en sommerdag, mens vi venter på grillen. Eller måske som del af en sommerpunch-cocktail.

 

Oste-akvavitten. LINIE DOUBLE CASK:

Norsk fadlagret akvavit, lagret samlet i 28 måneder. Dyb, mørk og rund og minder mere om en whisky eller en anden avec-type, end en typisk kommenakvavit. Smag af sherryfade, rosiner, vanille, mandler, stjerneanis og kommen. Bestemt ikke sildeegnet, men derimod en perfekt osteakvavit, til desserten – eller måske endnu bedre for sig selv, siddende foran pejsen eller et blussende bålfad. Servér ved stuetemperatur – og aldrig-aldrig kold!

 

De ovenstående fire akvavitter er alle produceret gennem Det Danske Spiritus Kompagni, og du kan finde mere snapseviden og inspiration til både mad og drinks på http://www.aalborgakvavit.dk.

 

Svenskeren. O.P. Anderson:

I 1891 lancerede svenske Carl August Anderson akvavitten O.P. Anderson til ære for hans far Olof Peter, der var skibsreder og spiritusfabrikant. Traditionsrig, svensk akvavit krydret med mild kommen, anis og fennikel. Akvavitten er lagret på egetræstønder i 8 måneder og er økologisk. Super velafbalanceret, ren og nærmest blid. Et godt match til skaldyr, røget laks, sild og ost. Let at gå til, og en rigtig begynder-akvavit!  

O.P. Anderson forhandles af Altia Danmark, hvor du kan finde information om de mange varianter af O.P. Anderson www.altiadenmark.com .

 

New Kid in Town. VI.ER.DANMARK:

Akvavit-udfordreren og den akvavit-revolutionære Frederick-Sebastian Krause har sat sig for at genvinde akvavittens tabte domæne og genindsætte akvavit på den internationale scene. Det er indtil videre gået ganske godt med disse to luksus-akvavitter fra VI.ER. Her i den første og oprindelige version VI.ER.DANMARK på kommen og enebær, der er lys, ren og strunk, og virkelig efterlader plads til enebærsmagen. Giver dig lyst til at sidde i en skov med bare tæer begravet i tottet mos, mens du filer et stykke kød af en røget lammekølle. Du kan også tage et stykke lun levepostej hjemme ved køkkenbordet, begge dele kan bestemt fungere. Servér ved stuetemperatur eller let afkølet.

 

New Kid – dild & gran. VI.ER. DRAGØR:

Samme elegance og rene, nordiske indtryk som VI.ER på kommen og enebær, men her med en sødmefyldt krondild, der breder sig blomstrende ud og nærmest langer dig en krammer. Smagen afrundes af en subtil og stilfuld gransmag. VI.ER.DRAGØR skriger på at blive serveret ved et langbord fyldt med krebs og andet skaldyr, som er kogt og lagret i salt og krondild. Servér let afkølet, men for gud skyld aldrig fra frost. VI.ER.DRAGØR kunne godt gå hen og blive en ny favoritakvavit.

 

Læs om akvavitrevolutionen og prøv også VI.ER som grobund for frække cocktails, se http://vierakvavit.com.

 

FAKTA: Hvad er forskellen på snaps og akvavit?

Der er stor forskel på snaps og akvavit. Snaps er der ingen regler for, du kan i bund og grund hælde en flaske vodka over nogle bær og kalde det en skovbærsnaps. Den nordiske akvavit er noget mere forfinet og her skal du overholde en række regler, før du må kalde dit produkt akvavit. 

Akvavit skal leve op til følgende: 1. Det skal være en destilleret spiritus hvor hovedsmagen skal komme fra kommen eller dild, 2. Den skal være minimum 37,5% i alkoholstyrke, 3. Den må ikke være bitter.  Kilde: VI.ER.AKVAVIT og Det Danske Spirituskompagni. 

 

 

 

 

Please reload

Seneste indlæg

November 1, 2019

February 28, 2019

September 30, 2018

September 19, 2018

August 31, 2018

April 29, 2018

Please reload

Tags